AaB understregede, at de skal tages alvorligt som mesterskabskandidater med en sejr mod et boldbesiddende, men tamt Brøndby-hold, der tydeligvis savnede en mand i front at sigte efter.

Det handler om at score mål, og til det formål er angribere gerne velkomne foregangsmænd på alverdens fodboldhold. I gårsdagens kamp mod superligaens førerhold, AaB, var Brøndby på grund af en skadeliste så lang som en teenagerpiges ønskeseddel tvunget til at stille op med midtbanespilleren Martin Ericsson samt uskarpe Chris Katongo i front, og det fik sin tydelige afsmitning på slagets gang.

Allan Kuhn, assisterende træner i AaB, fortalte op til kampen, at nordjyderne ville undgå at blive løbet over ende fra kampens start, som det senest skete for FC Midtjylland, da de i forrige uge gæstede Brøndby stadion. Planen lykkedes sådan set ganske fint, selvom bolden i kampens begyndelse vanen tro på hjemmebanen var på Brøndby-fødder størstedelen af tiden. AaB stillede op i en 4-5-1 opstilling med stærke Andreas Johansson liggende mellem midtbanekæden og en enlig og ekvilibristisk Lars »Lasse« Nilsson i front og kom således heller ikke for at bevise tesen om, at det bedste forsvar er et angreb.

Nordjyderne så egentlig ud til at have det helt fint med, at Brøndby kampen igennem fortsatte med være boldbesiddende, og der var nu heller ikke grund til at være synderligt nervøs for hjemmeholdets tandløse og ineffektive offensiv. De to mand i front forsøgte naturligvis ihærdigt at skabe chancerne, men evnerne rakte ikke over for et konsekvent og balanceret AaB-forsvar. Dertil kommer, at Brøndby især i kampens begyndelse så ud til at have glemt, at det sædvanlige mål for de lange afleveringer, skadede Morten »Duncan« Rasmussen, ikke var på banen, og et par »hovedstødsdueller« mellem Steve Olfers og Chris Katongo virkede nærmest komiske, eftersom styrkeforskellen i luftspillet mellem »den store« og »den lille« var udtalt.

Med et hovedstød på stolpen ved Andreas Johansson og et langskud på samme opstander ved en velspillende Thomas Enevoldsen var AaB uhyre farlig, når de i ny og næ brød Brøndby-dominansen og listede sig frem. Kort før pausen var aalborgenserne nu ikke længere tilfredse med, at hjemmeholdet kunne drage lettelsens suk. Lars »Lasse« Nilsson afdriblede fikst og også lidt heldigt landholdsbacken, Thomas Rasmussen, på kanten, kiggede op og sendte et perfekt indlæg ind i panden på Thomas Augustinussen, der headede bolden gennem benene på Stephan Andersen.

»Kom så Brøndby, vis at I vil vinde,« sang en stor del af de 20.391 nærmest bedende midt i 2. halvleg, der fortsat bød på masser af kiksede opspil og ufarlige forsøg fra hjemmeholdet. Mål fik fansene aldrig, og udover de offensive mangler skal »skylden« helt klart tilfalde gæsterne fra AaB, der kom til Brøndby med en indstilling, der var et tophold værdigt.

Det ser ud til, at klubben har lært meget af medgangen, og UEFA Cuppens gruppespil kan også meget vel have en del af æren for, at nordjyderne senest i gårdagens opgør udviste en forbilledlig koldblodighed og koncentration. Aalborgenserne er utvivlsomt et bedre og bedre bud på en kommende danmarksmester, og hvis det i morgen lykkes Viborg at tage point fra duellens anden deltager, FCK, styrkes mulighederne yderligere.

I Brøndby er opstigningen i tabellen omvendt sat i bero med to nederlag i træk, og for at vende den udvikling, skal træner Tom Køhlert folde hænderne og håbe på snarlig bedring hos klubbens angribere, der var stærkt savnet i gårsdagens nederlag.

Efter en række skuffende præstationer fik Real Madrid endelig tre point på kontoen, da Sevilla og Christian Poulsen var på besøg søndag aften.

Efter to nederlag på stribe kom Real Madrid tilbage på mesterskabskurs med en hjemmesejr på 3-1 over Sevilla med Christian Poulsen.

De spanske mestre har længe været på slingrekurs, men rivalerne fra Barcelona har de seneste uger gjort hovedstadsklubbens vej mod mesterskabet lidt lettere med tre nederlag i de seneste fem kampe.

Men søndag aften arbejdede Madrid-klubben selv for sagen, hvor holdet allerede bragte sig foran 1-0 efter otte minutters spil mod Sevilla, da den tidligere Manchester United-forsvarer Gabriel Henize sendte bolden i nettet.

Frédéric Kanouté udlignede for Sevilla i slutningen af første halvleg, men kort efter sendte Raul hjemmeholdet tilbage på sejrskurs, mens Gonzalo Higuaín sørgede for Madrid-sejr på 3-1 midt i anden halvleg.

Christian Poulsen måtte forlade banen i pausen med en skade.

Real Madrid fører med sejren den spanske liga med seks point ned til Villarreal på andenpladsen. Barcelona har fra tredjepladsen syv point op til de forsvarende spanske mestre.

Det er mere end bare et lokalderby, når Liverpool i dag tager imod Everton i kampen om den fjerdeplads, der giver adgang til Champions League. For de blå, som engang var racismens højborg i engelsk fodbold, er der vokset en ny og fremsynet

Set med dansksindede journalistbriller ville det være oplagt at vinkle en historie om Everton på fænomenet og smertensbarnet Thomas Gravesen.

Problemet er så bare, at den engang så feterede midtbanespiller i sin karrieres efterår har eksileret sig i en grad, som går titlen på Coen-brødrenes mesterlige film noir pastiche »The Man Who Wasn’t There« uhyggeligt nærværende. Som om Thomas Gravesen i stil med filmens hovedrolleindehaver, frisøren Ed Crane (mesterligt spillet af Billy Bob Thornton), i dag lever et sært gennemsigtigt, flegmatisk og uendeligt stille liv med en drøm om noget hinsides den tilværelse, han træder mølle i.

Nok om Gravesen. For selv om den efterhånden 32-årige eks-landsholdsspiller har haft sine sporadiske optrædender hos Everton siden sin genkomst fra fejlgrebet i skotske Celtic, tyder intet på, at han kommer til at spille nogen betydende rolle i dagens opgør mod Merseyside-rivalerne fra Liverpool.

De blåklædte bysbørn løber på Anfield i bevidstheden om aktuelt at stå en gylden chance for dels at slå deres langt mere glorificerede arvefjender i egen hule for første gang siden 1999, dels at kunne slutte på den fjerdeplads, som udløser en kvalifikationskamp til milliardærturneringen Champions League.

Det er nye tider for en klub, der er ved at genopfinde sig selv, og som har rystet de værste prædikater som racismens højborg af sig i det nye årtusinde.

Faktisk var det netop en Liverpool-legende, som i høj grad kom til at personificere det racehad, der så sent som i 2000 fik Everton til at toppe på den engelske Skammens Liga. De massive og racistisk tonede mishagsytringer, Evertons tilhængere i 1980erne tilkendegav over for Liverpools elegante - og farvede - kantspiller John Barnes, blev i årene derefter fulgt op af banankast, gutturale abelyde og anden oratorisk overflod fra snævertsynets slamkiste, når der kom farvede spillere på visit i Goodison Park. Ledelsen i Everton gjorde mildt sagt ikke meget for aktivt at ændre på tingenes tilstand, men forstærkede vel nærmest tendenserne ved med deres indkøbspolitik at være den sidste klub i Premier League, som præsenterede publikum for dét, man i gamle dage slet og politisk ukorrekt kaldte en neger.I dag er der en klar og veldefineret modkultur til de strømninger, Everton var mere berygtet end berømt for. Som det hedder sig på det uafhængige fanforum www.toffeeweb.com, nægter det tænkende kontingent blandt klubbens loyale tilhængere at blive forlenet med chauvinisme, fremmedhad og hvad deraf følger.

»Alle spillere bliver hyldet eller latterliggjort udelukkende på deres evner som fodboldspillere, deres måde at omgå fans på og deres adfærd uden for banen. Det gælder uanset race, farve eller tro,« understreges det i fanforummets credo.

De nye toner fra fanfraktionen er for længst blevet afspejlet også på banen, hvor den 44-årige manager David Moyes i sin seks-årige regeringstid har sørget for at blande kortene med et mere moderne og globaliseret udsyn. Tilgangen af en nye Everton-epokes yndlinge som Olivier Dacourt, Daniel Amokachi, Ibrahim Bakayoko, Kevin Campbell og - ikke mindst - holdets nuværende målmaskine, nigerianske Ayegbini Yakubu, har gjort meget for at retouchere racismens ansigt på et hold i sportslig fremgang.

Samtidig har Everton også i klubbens infrastruktur undergået en forandring, som på længere sigt kan gøre dem til en magtfaktor. For mens Liverpool stadig er det store og i særklasse mest vindende hold i Beatles-byen, har Evertons ungdomsakademi produceret et væld af talenter med Wayne Rooney som det største af slagsen. Og det arbejde kan blive en nøgle til fremgang og forbedrede indtægtmuligheder i en klub, som med en billet til Champions League for alvor vil kunne gøre sig på den internationale scene, efter at klubben i år netop er røget ud af UEFA Cuppen, hvor man var blandt de sidste 16.

Evertons form er set over de seneste par kampe ikke prangende. Et 1-0 nederlag ude til Fulham og uafgjort hjemme mod West Ham har øget kravet om en sejr over de rødklædte bysbørn, hvis man vil tangere Premier League fjerdepladsen fra 2005.

»Hvis vi bare lader Liverpool spille deres spil, slår de os komfortabelt. Vi skal sidde helt tæt på dem og lade dem vide, at vi altså er med i kampen,« forsikrer Lee Carsley.

Altimens Liverpools spanske manager Rafael Benitez forsøger at finde en balance mellem hjerte og hjerne.

»I et lokalopgør vil folk gerne spille med hjertet, men hvis du vil kontrollere kampen og skabe flere chancer end din modstander, er du nødt til at have hovedet med,« pointerer Benitez.

Hvad Thomas Gravesen måtte mene om dét spørgsmål, lader vi indtil videre stå hen i det uvisse.