Ronaldinho var ikke med i Barcelonas seneste ligakamp mod Sevilla. Ifølge klubben på grund af en skade, men span­ske medier spekulerede i, at den form­svækkede brasilianer blev holdt ude på grund af sin udsvævende livsførelse.

Præsidenten fastholder, at Ronaldinho er skadet, og han formodentlig også sidder over de næste to ligakampe.

Brøndby-tilhængere angreb i søndags en turistbus, som fragtede sønderjyske FCK-fans til kampen, og det har nu resulteret i, at Aabenrå Turistfart ikke længere tilbyder fan-kørsel.

En række Brøndby-fans hærgede søndag en bus med sønderjyske FC København-fans, da de frustrerede over nederlaget kom ud fra stadion. Det har fået Aabenrå turistfart til at stoppe med fan-kørsel i fremtiden.

fået at vide, at det nok var en god ide at flytte bussen men nåede det ikke inden de frustrerede Brøndby-fans kom forbi. Omkring 30 personer forsøgte at trænge ind i bussen og smadrede flere ruder med sten. Efter episoden var chauffør Flemming Skovmand lettere chokeret.

- Det var møg utrygt, siger Skovmand til TV Syd.

Bussen, som var hyret af en række FC København-tilhængere fra Sønderjylland, blev så ødelagt, at Aabenrå turistfart nu har meldt klart ud, at det er slut med fan-kørsel i fremtiden.

AGF-anfører Peter Graulund finder det dybt tragisk, at vold og racisme har vundet over den fredelige, festlige og sjove fanfraktion Galehuset.

AGF-fanfraktionen Galehuset har besluttet at trække stikket ud, efter at personer fra den i øvrigt fuldstændig apolitiske fraktion flere gange har oplevet at blive truet i det offentlige rum af højreekstremistiske AGF-fans. Ærgerligt, mener AGFs anfører Peter Graulund.

- Det er sindsygt ærgerligt, at nogle utroligt positive mennesker, som har lavet nogle gode tiltag og været en kæmpe opbakning for os spillere, har valgt at lukke ned. Men man forstår det godt. Sådan er det med vold og racisme og trusler. Der kan man desværre skræmme nogle mennesker, og det er dybt beklageligt, at sådan nogle mennesker kan få overtaget, siger Peter Graulund til bold.dk.

Han kender og vil huske Galehuset som en festlige og farverig fraktion, som gjorde livet sjovere for AGF-spillerne.

- De har betydet vildt meget og har været med til at sætte noget kolorit på hverdagen. De indgik et væddemål med os spillere, da vi var i 1. division, hvor vi skulle tage ti armbøjninger for hvert point, der var til nummer to, hvis vi blev treer. Omvendt ville de tage ti armbøjninger pr point der var ned til nummer tre, hvis vi blev toer, så det endte med at de måtte op på scenen og lave en 60 armbøjninger hver, fortæller Peter Graulund og fortsætter.

- De udlovede også pølser og øl til Herfølge, hvis de kunne slå Fredericia dengang vi lå og kæmpede med dem om oprykning. Sådan nogle ting gør, at vi spillere kommer tættere på hinanden og tilhængerne, og gør livet lidt sjovere for os.

AGF har gennem de seneste år været involveret i en række holdningskampagner i et forsøg på at komme volden og racismen til livs, og Peter Graulund har svært ved at få øje på, hvad man ellers kan stille op.

- Det er svært at gøre mere, end der bliver gjort. Det er bare vigtigt, at klubben og spillerne tager afstand fra vold og racisme i samfundet generelt og på fodboldstadions. Der skal ikke være tvivl om, at vi tager stor afstand fra sådan nogle mennesker. Det er dybt tragisk, at de kan få lov at ”vinde” over den sjove, fredelige og festlige fankultur. Det er utroligt trist, siger Peter Graulund.

“Det er rigtigt. De har kontaktet mig angående en ny kontrakt, og jeg vil da kigge på det, når de kommer med noget konkret,” siger Albrechtsen, der før sæsonen faktisk lignede en færdig mand i klubben i den næstbedste række.

Han har imidlertid tilkæmpet sig en stamplads i forsvaret og har været blandt sit holds bedste.

“Det er noget af en drejning i forhold til for to måneder siden. Det er rart med trænerens tillid, og han virker meget tilfreds. Så det kunne ikke være bedre,” siger Albrechtsen, hvis kontrakt udløber efter denne sæson.