FCK tævede fyraftensprofferne
oktober 31, 2007
FC København er sikkert videre til kvartfinalen i pokalturneringen i fodbold, efter at de regerende danske mestre onsdag slog Varde 4-0 på udebane.
Vardes drøm at levere en sensation i Landspokalturneringen onsdag eftermiddag levede under to minutter. Længere tog det ikke for FC København at finde vej til netmaskerne på Sydbank Stadion i Varde.
Varde slog i september 1. divisionsmandskabet fra Lolland-Falster Alliancen ud af turneringen, men fyraftensprofferne fra bundholdet i 2. division vest kunne intet stille op mod gæsterne, der havde flere store profiler med på turen til Jylland.
Morten Nordstrand har haft lidt scoringsproblemer på det seneste i SAS Ligaen, men i Varde tog det landsholdsangriberen under to minutter at score første gang, og efter 13 minutters spil havde Nordstrand bragt FC København på 2-0. Herefter scorede hjemmeholdets Jan Bojsen i eget net, inden FCK’s unge forsvarstalent Mathias Jørgensen hovedstødte bolden i mål til slutresultatet 4-0.
Wieghorst: Ståle vrøvler
oktober 8, 2007
FC Nordsjællands træner, Morten Wieghorst, er stolt af sine spilleres indsats i 1-1-kampen mod FC København, og han er dybt uenig i Ståle Solbakkens kritik
Efter 1-1-kampen søndag i Parken mellem FC København og FC Nordsjælland beskyldte FC Københavns træner, Ståle Solbakken, det gæstende mandskab for at grave sig ned på egen banehalvdel i stedet for at spille med i kampen. En udlægning, som ikke vinder genklang hos FC Nordsjællands træner, Morten Wieghorst.- Det er simpelthen noget vrøvl, det som Ståle siger. Jeg tror, at når Ståle kommer hjem, skal han kigge på, hvilke spillere han har til rådighed, og så hvilke spillere jeg har til rådighed, siger Morten Wieghorst til dagbladet B.T.
FC Nordsjælland-træneren peger på, at han selv har mange skadede spillere, og at FCK-truppen kvalitetsmæssigt befinder sig på et højere niveau.
- Ståle har masser af landsholdsspillere at tage af. Og vi stiller med reserver og med unge spillere. Så på den baggrund er det flot og fortjent, for vi har mentaliteten til at komme tilbage, når vi er bagud, siger Morten Wieghorst.

Morten Wieghorst er ikke enig i, at FC Nordsjælland gravede sig ned i Parken.
Hold dig opdateret
oktober 3, 2007
www.derersaamegetkvinderikkeforstaar.dk er en ny vinkel på at holde dig opdateret. Sitet har alle de informationer du behøver til at dække dit sportsbehov og alle drengerøve og fodboldtosser har mange timers underholdning foran sig på siden.

Janni fra reklamerne har fået et navn som man kender og har sin egen blog. Der er links til sjove og gode fodbold videoer. Opskrifter på ex. Premier League gryde, lyder sgu lækkert.
Fed side og et godt supplement til andre sider med fodbold.
