Klar afvisning af Divisionsforeningens pengekrav

Danske Spil er ikke sådan uden videre interesseret i at opfylde Divisionsforeningens krav om at smide en større pose penge for at få en loyalitetsaftale.

Danske Spil lever af at sælge drømme.

Om store gevinster, økonomisk frihed og muligheden for at sparke chefen bagi, men fantasier tager sig nu alligevel altid bedst ud, når de er iblandet en smule sund fornuft.

Den ingrediens mangler de danske fodboldklubber, når de gennem Divisionsforeningen stiller krav om at være selvskrevet samarbejdspartner til det statslige spillemonopol – i hvert fald ifølge Søren Møller, der som formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) er medlem af bestyrelsen for Danske Spil.

Han reagerer skarpt på en artikel i onsdagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten, hvori stod beskrevet, hvordan sammenslutningen af professionelle fodboldligaer i Europa kræver kompensation for monopolernes og bookmakernes brug af deres kampe som spilleobjekter.

Herhjemme har Divisionsforeningen i samme spor foreslået en loyalitetsaftale med Danske Spil, der til gengæld for en større pose penge ville være sikret, at klubberne ikke kaster sig i armene på monopolets konkurrenter, hvis grænserne engang bliver åbnet.

Urealistiske beløb

»Helt grundlæggende kan jeg slet ikke følge den tankegang, at vi skal belønne dem for at følge dansk lovgivning, der jo siger, at samarbejde med udenlandske spilleselskaber er ulovligt. Samtidig må jeg sige, at jeg havde svært ved at tage oplægget seriøst. For det første var de nævnte beløb totalt urealistiske, for det andet mindede det mest om en sludder for en sladder, for der var ikke skrevet meget om, hvad vi ville få til gengæld,« påpeger Søren Møller.

»Derfor virker det mest som et krav om at give dem et tilskud uden modydelser, og det viser, at de fuldstændig har misforstået vores rolle som bestyrelse. Vi kan jo ikke sådan begynde at lave overskudsdeling i det skjulte, for fordelingsnøglen til overskuddet er besluttet på politisk niveau. Omvendt er fodbold en glimrende markedsføringsplatform, så vi kan da være interesserede i en samarbejdsaftale, men den skal være på markedsmæssige vilkår, og prisen skal være sammenlignelig med, hvad andre skulle og ville betale.«

Ud fra den rettesnor har administrationen i Danske Spil dels analyseret fodboldens betydning for koncernens omsætning, dels udarbejdet sit eget bud på en mulig model for en aftale, og den udregnede pris ligger efter sigende fire-fem gange lavere end Divisionsforeningens oprindelige udspil.

Et kompromis

Alligevel har de to parter ikke smækket døren i hovedet på hinanden, men derimod valgt at undersøge muligheden for at finde et kompromis, hvilket var temaet for et møde torsdag formiddag.

Blandt Danske Spils argumenter for ikke bare sådan uden videre at give los er det faktum, at fodbolden allerede henter 15 mio. kr. årligt fra tipsmidlerne – 6 mio. kr. kommer fra Danmarks Idræts-Forbunds samlede pulje til specialforbundene, mens de sidste 9 mio. kr. er en særlig påskønnelse af fodboldens rolle i selve grundlaget for Danske Spils oprettelse i 1949 med tipskuponens som eneste tilbud til spillerne.

Divisionsforeningen slår tilbage og påpeger, at topklubberne ikke får megen glæde af de penge, da de skal fordeles i alle lag af Danmarks største sportsgren.

En god dialog

»Vi har haft en god dialog med Danske Spil i dag, og snakken fortsætter. Jeg er ikke meget for at kommentere Søren Møllers angreb og vil blot sige to ting. For det første undrer det os meget, at et menigt bestyrelsesmedlem på den måde går ud og gør sig klog på igangværende forhandlinger. For det andet er oplæg til bestyrelser normalt ikke en færdigskrevet sponsoraftale med konkrete tal og løsninger, det er udelukkende rammer. Det andet snakker man med salgs- og markeringfolk om,« understreger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.