Efter en række skuffende præstationer fik Real Madrid endelig tre point på kontoen, da Sevilla og Christian Poulsen var på besøg søndag aften.

De spanske mestre har længe været på slingrekurs, men rivalerne fra Barcelona har de seneste uger gjort hovedstadsklubbens vej mod mesterskabet lidt lettere med tre nederlag i de seneste fem kampe.

Men søndag aften arbejdede Madrid-klubben selv for sagen, hvor holdet allerede bragte sig foran 1-0 efter otte minutters spil mod Sevilla, da den tidligere Manchester United-forsvarer Gabriel Henize sendte bolden i nettet.

Frédéric Kanouté udlignede for Sevilla i slutningen af første halvleg, men kort efter sendte Raul hjemmeholdet tilbage på sejrskurs, mens Gonzalo Higuaín sørgede for Madrid-sejr på 3-1 midt i anden halvleg.

Christian Poulsen måtte forlade banen i pausen med en skade.

Real Madrid fører med sejren den spanske liga med seks point ned til Villarreal på andenpladsen. Barcelona har fra tredjepladsen syv point op til de forsvarende spanske mestre.

Leave a Reply