Wenger tror på det – gør du?
april 8, 2008
- Regardez, Nicklas, det er det mål, du skal sparke bolden ind i. Wenger forsøger at overbevise Bendtner om, at kampen mod Liverpool kan vindes. Foto: Getty Images
- Jeg tror stadig på, at vi kan blive mestre, men vi skal vinde ude mod United på søndag. Og jeg tror også, at vi kan vinde Champions League. Ellers ville jeg ikke være her.
- Vi har brug for den samme indstilling, som vi viste på San Siro (hvor Milan blev besejret 2-0, red.) Jeg tror på, at vi går ind til kampen med samme positive attitude.
I mellemtiden har de to hold mødtes en gang til i London, denne gang i Premier League, og her blev det også uafgjort, 1-1.
Hvis kampen i aften ender 1-1 for tredje gang i træk, betyder det at de to hold skal ud i forlænget spilletid – og i sidste ende straffesparks-konkurrence – for at finde en vinder. Men hvis den forbliver mål-løs, er Liverpool klar til semifinalen.
- Vi spiller ikke for at ende i straffespark, vi spiller for at vinde. Jeg vil ikke have, at vi skal være tålmodige – vi skal score tidlige mål, fastslår Wenger, der altså stadig er overbevist om, at Arsenal går videre.
Don Ø: Ikke godt nok
april 8, 2008
Foto: Simon Bohr
Østergaard konstaterer på klubbens hjemmeside, at holdet ikke lever op til sit potentiale. Og han er sikker på, at både spillere og træner Ståle Solbakken heller ikke er tilfredse:
- Lad mig indlede med at gøre en lang historie kort: Den kollektive indsats i foråret har ikke afspejlet det høje individuelle niveau i truppen.
- Det er imidlertid ikke første gang i klubbens historie, at vi spille- og resultatmæssig ikke matcher vores potentiale, og det bliver heller ikke sidste gang. Som altid i disse situationer er vores mantra at bevare roen og arbejde målrettet mod at komme tilbage på sporet.
- Hverken Ståle Solbakken eller spillerne behøver eksterne eksperter til at fortælle dem, at starten på foråret ikke har været tilfredsstillende. Det er de udmærket klar over, og jeg ved, at de bruger hvert et minut på træningsbanen på at arbejde sig ud af den nuværende formnedgang, siger Flemming Østergaard i forbindelse med optakten til onsdagens pokalsemifinale mod Esbjerg.
Katongo nedlagde Horsens
Chris Katongo brændte en hel håndfuld chancer og var alligevel den afgørende faktor, da Brøndby vandt en forholdsvis let sejr i Horsens

Chris Katongo flyttede rundt på Horsens-forsvaret – her Mads Rieper – og hjalp sit hold med ‘halvanden’ scoring. (Foto: Ernst van Norde)
AC Horsens – Brøndby IF 1-3
- 0-1 Martin Retov (20), 0-2 Martin Ericsson (41), 1-2 Henrik Hansen (74), Chris Katongo (76)
- AC Horsens (4-4-2): Søren Jochumsen – Per Gade, Kenneth Emil Petersen, Mads Rieper, Joseph Elanga – Anders Nøhr (Yasin Avci/85), Niels Lodberg (Janus Drachmann/77), Henrik Hansen, Thomas Kortegaard (Søren Friis/67) – Rawez Lawan, Gilberto Macena
- Brøndby IF (4-4-2): Stephan Andersen – Anders Randrup (Martin Spelmann/46), Mark Howard, Max von Schlebrügge, Thomas Rasmussen – Mike Jensen (Pierre Kanstrup/82), Kim Daugaard, Martin Retov, Samuel Holmén (Daniel Wass/52) – Chris Katongo, Martin Ericsson
- Dommer: Thomas Vejlgaard
- Tilskuere: 5.860
Katongo var umulig at styre på en halv tønde land i lørdagskampen mellem Horsens og Brøndby. Desværre for den lille zambier kan han heller ikke helt styre sine afslutninger.
Fem store chancer lykkedes det Katongo at brænde, den ene større end den anden. Alligevel blev han den afgørende faktor i en kamp, som Brøndby langt hen ad vejen styrede – og vandt med 3-1.
Det var nemlig Katongo – som udover konstant at flytte rundt på Horsens-forsvaret – også fikserede Søren Jochumsen i det 20. minut, så et ellers forholdsvis ufarligt frispark fra Martin Retov kunne få lov til at sejle urørt i nettet.
Katongo gik tæt under mål op og prøvede at få hårtoppen på bolden, men da han ikke ramte den, satte Jochumsen sig på halen, og bolden hoppede ind i det lange hjørne.
Og det var Katongo, som efter en Horsens-reducering til 2-1 straks efter kom først til et indlæg og gjorde det til 3-1.
Stærk Brøndby-offensiv
Det var ikke til at se i kampen på Forum Horsens Stadion, at det er Horsens, som ligger til i toppen, og Brøndby, der udover et svært efterår også har tabt de sidste to kampe mod 1-0.
Brøndbys angrebsduo med Katongo og Martin Ericsson var med god bevægelighed og snævre træk svære at styre for Horsens, og med Mike Jensen og Martin Retov som støttepunkter i det offensive spil kom Brøndby især i 1. halvleg frem til et væld af chancer.
Katongo brændte de fleste. Men kort inden pausen faldt en løs bold – heldigvis for Brøndby – til Ericsson på kanten af feltet, og svenskeren huggede den resolut i nettet til 2-0.
Lige ved at blive spændende
Horsens tiltog sig naturligt mere af initiativet efter pausen, men bortset fra et par afslutninger fra distancen var det småt med chancerne for den gule fare, som aldrig fik gang i de hurtige kontrastød, som Brøndby ellers med offensivt spil åbnede mulighed for.
Det indtil et kvarter før tid, hvor dommer Thomas Vejlgaard så Martin Spelmann – som var indskiftet for en skadet Randrup – begå et dumt straffespark mod Niels Lodberg.
Henrik Hansen omsatte til 2-1 fra pletten.
Blot for minuttet senere at se Katongo lukke forestillingen med et ægte angribermål, da han kom foran Horsens-forsvaret og helflugtede et indlæg i nettet ved forreste stolpe.