Holmstrøm: Hader ikke Brøndby
juni 4, 2008

- Jeg har intet problem med Brøndby, og jeg synes ikke, jeg har været specielt kritisk overfor Brøndby indtil videre, sagde Niels-Christian Holmstrøm til Onsides Dan Engelsted i optakten til Brøndby-Randers kampen, men tilføjede dog samtidig:
- Det er klart, jeg er heller ikke ansat til at skamrose Brøndby. Jeg ser, hvad der sker på banen, og giver kommentarer ud fra det. Det er ikke svært for mig at adskille tingene.
Niels-Christian Holmstrøm er medlem af FCKs bestyrelse, og har derfor frabedt sig, at kommentere på FCKs kampe, men ikke af den årsag man måske kunne forvente:
- Man siger, at den man elsker tugter man, og jeg ville derfor nok være ekstra kritisk overfor FCK. Det er der ingen grund til, slutter Onsides nye ekspertkommentator.