don ø fredag.jpg

“FC Midtafrika” var en forfejlet spøg, mener Flemming Østergaard.

FCKs betstyrelsesformand Flemming Østergaard beklager i dag, FCK-direktør Jørgen Glistrups omtale af FCM som ”FC Midtafrika” med hentydning til midtjydernes afrikanske spillere og klubbens fodboldakademi i Nigeria.

- Det var en fejl, og Jørgen er selvfølgelig meget ked af det, men det er sådan noget, der sker en gang i mellem, siger Flemming Østergaard til Onside.dk

Noget tyder på at Flemming Østergaard har haft en kammeratlig samtale med Jørgen Glistrup. I hvert fald er bestyrelsesformanden overbevist om, at udtalelserne omkring ”FC Midtafrika” ikke kommer til at gentage sig.

- Den slags udtalelser kommer Jørgen ikke med mere, lyder det fra Flemming Østergaard.

 

Læs mere på http:///wwwfck.dk

bernburg.jpg
Utrecht ville give 15 millioner kroner for Martin Bernburg, men FC Nordsjælland har afvist buddet og vil have 20. Peter Kjær synes, at der er tale om flotte tal.

FC Nordsjællands Martin Bernburg har været rygtet til både Brøndby og hollandske Utrecht. Angriberen koster angiveligt mere end de 15 millioner, som hollænderne skulle have budt for angriberen, så 20 millioner skal der formentlig op af foret hos en eventuel køber, og det imponerer Onsides ekspert, Peter Kjær.

- Hvis vi går ud fra, at det er de tal, så er det flotte tal. Det er en dygtig spiller og også en spiller, der kan blive bedre, det synes jeg, han har vist. Han havde et godt niveau, da han kom til FC Nordsjælland, men det har han udvilklet. Hver eneste morgen, han er stået op, er han blevet en bedre spiller, siger Kjær til Onside.

- Spørgsmålet er hvor lang tid, de kan man vente med at skyde ham af. Den anden ting er, hvad de kan finde som afløser. Kan man lave en god forretning ud af det her og sælge ham til fornuftige penge og gå ud og hente en spiller, som de har været dygtige til, så er det godt. Jeg synes, at et sted mellem 15 og 20 millioner for Bernburg er flot, siger Kjær.

Tidligere på året var FC Midtjylland angiveligt også med i jagten på Bernburg.