Skal man tro Manchester Uniteds legendariske manager Alex Ferguson, har AaB ikke mange chancer for at komme videre fra gruppespillet i Champions League. Derimod har han stor tiltro til Celtic, som aalborgensernes møder på onsdag.
- Celtic har en meget stor chance for at gå videre i turneringen, siger Ferguson i dag til at den skotske avis The Herald.
Og det skyldes ikke mindst skotternes frygtindgydende styrke på hjemmebane, hvor de har vundet 12 ud af de seneste 15 internationale kampe.
- Dermed er Celtic blandt de fire til fem bedste hold i Europa på hjemmebane, vurderer han.
Så de danske tropper kan roligt frygte onsdagens slag i Skotland.
- Ethvert hold som kommer til Celtic Park, skal være forberedt på, at man også kæmper imod den fanatiske stemning på stadion. De skotske fans opbakning et enormt plus for Celtic, mener Ferguson der udover Celtic også tror på at Manchester United går videre.
Eftersom kun to hold går videre fra de indledende runder i Champions League, må man som dansker ikke håbe, at Ferguson får ret.
AaB er i gruppe med Manchester United, Villarreal og Celtic.


