Gais-anfører raser

december 29, 2008

Anføreren i Gais mener ikke, at klubben har opført sig professionelt nok i forbindelse med Pehrssons kontrakt

Gais’ anfører, Fredrik Lundgren, er så skuffet over Magnus Pehrssons afgang til AaB, at han nu opfordrer direktionen i klubben til at undlade at lave kontrakter, der indeholder tvivlsomme klausuler.

Det er nemlig ikke første gang, at den svenske klub pludselig mister en cheftræner på grund af smuthuller i kontrakten.

- Jeg er meget skuffet over situationen med Pehrsson. Man har nu solgt to trænere over to sæsoner, siger en skuffet Fredrik Lundgren til FotbollDirekt.se og fortsætter:

- Jeg ved ikke helt, hvordan kontrakterne er konstrueret, men det er vel nogenlunde det samme med spillere, som det er med trænere. Vi skal have kigget de aftaler igennem, så vi ikke kommer til at stå i en lignende situation i fremtiden. Vi har gang i noget stort her, så derfor bliver vi også nødt til at arbejde mere langsigtet, siger Fredrik Lundgren.

Magnus Pehrssons skifte fra Gais til AaB er i de svenske medier blevet omtalt som en kæmpe skandale – nærmest kun overgået af træner-skandalen i AIK og investor-flugten fra Djurgården IF.

Dermed er det nogle fortvivlede Gais-spillere, som Magnus Pehrsson efterlader i Sverige. I hvert fald hvis man skal tro anfører Fredrik Lundgren, der dog intet ondt har at sige om Magnus Pehrsson.

- Jeg vil ikke kommentere på Pehrsson gennem medierne. Han føler nok, han har fået en udfordring, han ikke har kunnet sige nej til, afslutter Fredrik Lundgren.

Juventus slog i aftes AC Milan med hele 4-2, men ifølge anfører Alessandro Del Piero, er det for tidligt at melde sig ind i mesterskabskampen.

Inter har de tre seneste sæsoner snuppet det italienske mesterskab, og igen i denne sæson cruiser Milano-klubben mod mesterskabet. Juventus er seks point efter, trods en imponerende 4-2-sejr i gårsdagens storkamp mod AC Milan.

Atalanta – Juventus

Efter den kamp, nægtede træner Claudio Ranieri at melde Juventus ind i mesterskabskampen, en vurdering anfører Alessandro Del Piero er enig i.

- Claudio Ranieri det det rigtige ved ikke at melde os op som mesterskabskandidater. Vi gør det godt i ligaen og i Champions League, og er kommet os over en svær tid. Nu skal året bare afsluttes godt, siger Del Piero til Datasport.

- Men, Inter viser fantastisk form, ligesom vi gør. Jeg er bare glad for, at vi er inden for rækkevidde af dem.

Del Piero scorede et enkelt mål i sejren over AC Milan, og havde herudover en glimrende afslutning, som prellede af på træværket.

Det er lykkedes FCBayern München at holde på deres 24-årige midtbanespiller Bastian Schweinsteiger, som har underskrevet en kontrakt til 2012.

Den 24-årige midtbanespiller Bastian Schweinsteiger har været jaget vildt de seneste måneder. Hans kontrakt med Bayern udløb den kommende sommer og det har fået klubber som Real Madrid, Juventus som Inter og Arsenal til at bejle til spilleren.

Nu kan frieriet stoppe. Bastian Schweinsteiger har underskrevet en ny kontrakt som binder ham til Bayern frem til sommeren 2012, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Bastian Schweinsteiger kom til Bayern for ti år siden og debuterede fire år senere i en alder af 18 år for klubbens førstehold. Siden er det blevet til 224 kampe for Bayerns bedste hold.

Amorbingo er et nyt bingosted for dig der kan lide noget der dur. Amorbingo viser meget oprigtigt hvordan de hele tiden udbetaler penge, ja de tjener nok ikke så meget selv .-)

http://www.amorbingo.dk