Laudrup får brasiliansk forstærkning
december 12, 2008

Cheftræner Laudrup med assistent Ledyakov. De to kan glæde sig over brasiliansk forstærkning til Spartak Moskva. (Foto: AP)
Spartak Moskva-træner Michael Laudrup har fået sin første forstærkning frem mod den nye sæson i form af en 19-årig brasiliansk midtbanespiller
Mandag fik den danske Spartak-træner således sin første forstærkning frem mod den nye sæson, da den russiske storklub offentliggjorde, at man har indgået en fem-årig aftale med den 19-årige brasilianske midtbanespiller, der skifter fra Gremio.
Rafael Carioca fik sin debut i sidste sæson og har blot spillet 37 kampe for Gremio.
- Vi har fulgt ham siden i sommer, og mens vi har fulgt ham, er han blevet bedre og bedre, siger generaldirektør Valery Karpin til Spartak Moskvas hjemmeside.
Spartak Moskva sluttede på en ottendeplads i sidste sæson, efter at Laudrup overtog holdet i september, da Spartak lå på en tredjeplads. Fra næste sæson er ambitionen, at Spartak Moskva skal spille med om mesterskabet.