Schweinsteiger forlænger med Bayern
december 15, 2008
Det er lykkedes FCBayern München at holde på deres 24-årige midtbanespiller Bastian Schweinsteiger, som har underskrevet en kontrakt til 2012.
Den 24-årige midtbanespiller Bastian Schweinsteiger har været jaget vildt de seneste måneder. Hans kontrakt med Bayern udløb den kommende sommer og det har fået klubber som Real Madrid, Juventus som Inter og Arsenal til at bejle til spilleren.
Nu kan frieriet stoppe. Bastian Schweinsteiger har underskrevet en ny kontrakt som binder ham til Bayern frem til sommeren 2012, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Bastian Schweinsteiger kom til Bayern for ti år siden og debuterede fire år senere i en alder af 18 år for klubbens førstehold. Siden er det blevet til 224 kampe for Bayerns bedste hold.